To ud af tre unge har prøvet at hacke

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/5/2009

En undersøgelse blandt 4.000 unge viser, at to ud af tre har forsøgt at hacke sig ind på en vens chat eller sociale netværk. 17 procent mener, at de har avanceret teknisk viden om hacking. De er i stand til at finde hackerværktøjer på nettet og bruge dem.

Bag undersøgelsen står sikkerhedsfirmaet Panda Security. Undersøgelsen blev foretaget blandt unge i alderen 15 til 18 år.

Ud af de unge, der opfattede sig selv som teknisk velfunderede inden for hacking, havde 30 procent af dem brugt deres viden mindst en gang. De forklarede det med, at de var nysgerrige.

20 procent af alle deltagerne havde sendt pinlige billeder af venner som mail eller lagt dem ud på websteder uden at have fået tilladelse fra vennen.

Links