Grupper danner kæde af tillid

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/5/2009

Tre sikkerhedsgrupper har dannet en organisation, der skal bekæmpe skadelig software ved at få mange typer spillere til at samarbejde.

Bag organisationen, der kaldes Chain of Trust (tillidskæde), står Anti-Spyware Coalition (ASC), National Cyber Security Alliance (NCSA) og StopBadware.org. Tanken er at benytte nogle af de samme midler, der blev sat ind mod spyware og adware for nogle år siden.

Organisationen skal etablere et samarbejde mellem en lang række involverede: Sikkerhedssoftwareproducenter, forskere, offentlige myndigheder, internetfirmaer, netudbydere og uddannelsesinstitutioner.

Chain of Trust går nu i gang med at kortlægge, hvem der skal involveres og hvilken rolle, de skal spille. Det arbejde foregår i de kommende seks måneder, oplyser stifterne.

Links