Online backup afslører tyv

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/6/2009

Politiet fandt en tyv, fordi han have stjålet en bærbar pc med en online backupløsning. Det skete i den californiske by Berkeley.

Tyven brød ind i en bil og stjal pc'en. Ejeren havde udstyret den med en online backupløsning, der automatisk sender nye og ændrede filer til en backupserver på internettet.

Da ejeren nogle dage senere kiggede i sin backup fra en anden pc, så han nogle nye filer. Det viste sig at være fotos, som tyven havde taget med pc'ens indbyggede kamera.

Ejeren kontaktede politiet. Ud fra billederne kunne politifolkene identificere tyven. Han var tidligere på året blevet løsladt fra fængslet.

Billederne så ud til at være taget på et motel. Politiet besøgte en række moteller i nabolaget. Ved et af dem fandt de den mistænkte, der nu er anholdt. De fandt også tyvekoster fra flere andre indbrud hos ham.

Links