Søg efter skadelige annoncefirmaer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/6/2009

En tjeneste fra Google gør det muligt at tjekke, om et annoncefirma er kendt for at sprede skadelige programmer.

De senere år er skadelig software ofte blevet spredt fra legitime websteder. En af metoderne som bagmændene bruger til at få programmerne ind på webstederne, går ud på at anvende annoncefirmaer.

Disse firmaer fungerer som mellemmænd mellem annoncører og de websteder, der bringer annoncer. Hvis det lykkes en hacker at trænge ind i annoncefirmaets websystem, kan han sprede sine skadelige programmer via alle de websteder, der abonnerer på annoncer fra det.

En lignende trussel går ud på, at bagmændene selv opretter et annoncefirma.

Med tjenesten Anti-Malvertising giver Google mulighed for at tjekke, om et annoncefirma er til at stole på. Data om firmaerne kommer fra en række sikkerhedsfirmaer.

Desuden indeholder webstedet en række råd om, hvordan man kan tænke sikkerhed ind i online markedsføring.

Links