Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/8/2009
To amerikanske hackere er idømt flere års fængsel for at have hacket sig ind på et system for fragtfirmaer.Svindlerne hackede sig ind på et officielt websted under USA's transportministerium. Webstedet indeholder information om fragtselskaber, der har licens til at transportere varer på tværs af delstaterne.
De gav sig ud for at være et fragtselskab. Herefter påtog de sig opgaver med at transportere varer rundt i USA. Men i stedet for selv at køre godset hyrede de rigtige tranportselskaber til at gøre det for sig. Her udgav de sig for at være det fragtselskab, de havde hacket sig ind som.
Kunden betalte hackerne for transporten. Når det firma, der havde udført opgaven, sendte faktura til dem, der øjensynlig havde hyret dem, kendte dette firma intet til det.
Svindlen foregik gennem tre år. Den ene af bagmændene har fået 70 måneders fængselsstraf. Den anden fik 55 måneder. Hans straf blev blandt andet nedsat, fordi han har Aspergers syndrom, skriver Wired.