Data i test er ubeskyttede

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 19/8/2009

To tredjedele af virksomhederne i en undersøgelse foretager ingen anonymisering af fortrolige data, som de anvender til at teste software med.

Det handler om data om fx kunder. Når en virksomheds it-systemer ændres eller nyudvikles, skal det testes, at de virker på rigtige data. Til det formål bruger mange virksomheder data, der er taget fra produktionssystemerne.

Data kan beskyttes med såkaldt masking, hvor de rigtige data erstattes af data, der ligner. Den slags løsninger sælger firmaet Micro Focus, som har fået analysefirmaet Ponemon Institute til at undersøge, hvor gode firmaer er til at beskytte testdata.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra 1.350 it-folk i USA og Storbritannien, viser, at 70 procent ikke anvender masking under test. Et flertal bekræfter, at de bruger data om kunder, ansatte, kreditkort og andre fortrolige oplysninger i deres test.

Samtidig har 79 procent af de adspurgte oplevet mindst et tilfælde i det seneste år, hvor de har mistet fortrolige data.

Links