Sag mod net-administrator smuldrer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/8/2009

Tre anklager i sagen mod en amerikansk netværksadministrator, der forhindrede sin arbejdsgiver i at konfigurere netværksudstyr, er nu droppet.

It-manden, Terry Childs, blev i juli 2008 anholdt, fordi han nægtede at oplyse de brugernavne og passwords, der skulle bruges til at administrere og konfigurere udstyret i byen San Franciscos fibernetværk.

Han holdt oplysningerne for sig selv i flere dage, indtil han fik besøg af borgmesteren i sin fængselscelle. Så udleverede han oplysningerne til ham.

Terry Childs har siddet i fængsel siden. Han har været anklaget for at forsøge at skade computerne på nettet.

Men den og to andre anklager har en dommer i San Francisco nu krævet droppet. I dag er Terry Childs udelukkende anklaget for med vilje at have holdt myndighederne ude fra netværket, skriver avisen San Francisco Chronicle.

Links