Netsikker Nu starter i dag

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/9/2009

I dag indledes den landsdækkende kampagne Netsikker Nu, der sætter fokus på danskernes sikkerhed på nettet.

Det er femte år i træk, at Videnskabsministeriet sammen med en række partnere afvikler kampagnen. I år er der to hovedtemaer: Beskyttelse af privatlivets fred på nettet og opdatering af pc'er.

Årets ambassadører for it-sikkerhed er Anna David, Bent Fabricius Bjerre og Jonas Schmidt. De tager på turne rundt i landet i dag og i morgen sammen med rapperen Julie Baggesen.

Onsdag den 30. september er der mulighed for at møde Shehzad Ahmad fra DK-CERT samt en række andre repræsentanter for sikkerhedsbranchen på Københavns Hovedbanegård. Her er der konkret viden om it-sikkerhed såvel som konkurrencer og optræden.

I forbindelse med kampagnen udgiver Komputer for alle et særtillæg om it-sikkerhed, der kan hentes gratis på biblioteker og borgerservicecentre. Og Anders And & Co. har tema om emnet i det nummer, der kommer i uge 40.

Links