Sikkerhedssystem lytter via IP-telefoner

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/10/2009

Et sikkerhedssystem kan bruge IP-telefoner i en virksomhed til at lytte efter mistænkelige lyde.

Systemet er udviklet som led i en konkurrence, Cisco har udskrevet for at vise, hvad firmaets udstyr kan programmeres til. Bernard Beckmann fra Tyskland har fundet på "Integrated Surveillance System," der bruger IP-telefoner som lytteenheder.

Når virksomheden er lukket, kan systemet fra centralt hold åbne for mikrofonerne i IP-telefonerne og høre, om der foregår noget mistænkeligt. Derefter kan det slå alarm.

Ideen er ikke gjort til et kommercielt produkt. Men Bernard Beckmann har vundet tredjepræmien på 20.000 dollars i Ciscos konkurrence.

Links