Distribuerede DoS-angreb mere end fordobles

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/8/2002

I årets første syv måneder blev der rapporteret flere end dobbelt så mange distribuerede DoS-angreb som i hele sidste år, hævder en nyhedstjeneste.

Nyhedstjenesten, Vnunet, oplyser ingen kilde til nyheden. Distribuerede DoS-angreb (Denial of Service) er angreb, hvor flere computere samtidig sender pakker til en server med det formål at sætte den ud af drift. De computere, der deltager i angrebet, er ofte uvidende om deres rolle, idet de fjernstyres af hackere, der har overtaget kontrollen med dem.

DoS-angreb er ofte rettet mod kendte web-steder, der har megen trafik eller på anden måde har gjort sig bemærket. I år har der været DoS-angreb mod blandt andre den hollandske kongelige familie, internet-udbyderen Tiscali og den pakistanske regering.

Ifølge teknisk direktør Neil Barrett fra sikkerhedsfirmaet Information Risk Management skyldes det stigende antal anmeldelser, at det ikke længere regnes for pinligt at være offer for et DoS-angreb.

Links