Britiske hjemmenet er åbne

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/10/2009

Fem procent af britiske husholdninger med trådløst netværk anvender ingen form for kryptering til at beskytte nettet.

Det fremgår af en undersøgelse, som den britiske internetudbyder TalkTalk har gennemført blandt 1.083 trådløse netværk.

36 procent af netværkene anvender WEP, som er let at bryde for en hacker. 56 procent bruger WPA, mens kun tre procent anvender den mest sikre krypteringsmetode, WPA2.

Hvis undersøgelsen er repræsentativ, betyder det, at omkring syv millioner husholdninger og mindre virksomheder er lette ofre for hackere.

Links