Falsk Facebook-mail spreder virus

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/10/2009

Der cirkulerer en mail, som angiver at indeholde nyt password til Facebook. Den har en vedhæftet fil, som indeholder skadelig software.

Flere sikkerhedsfirmaer har fanget mailen, der kan have emnet Facebook Password Reset Confirmation. Den angiver at komme fra support@facebook.com, men afsenderadressen er forfalsket.

Med mailen følger en vedhæftet fil i Zip-format. Den indeholder et skadeligt program, som indrullerer pc'en i botnettet Bredolab, hvis man kører det.

Links