Kompetencecenter og råd skal øge it-sikkerheden

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/8/2002

Videnskabsminister Helge Sander opretter et kompetencecenter og et it-råd, der skal forbedre it-sikkerheden i Danmark.

Rådet skal begynde sit arbejde efter nytår. Det får syv medlemmer, der hentes blandt it-sikkerhedsfolk i erhvervslivet og forskerkredse. De skal rådgive det kompetencecenter, der går i gang med arbejdet nu.

Ministeren oplyser ikke, hvor kompetencecentret placeres. Det får blandt andet disse arbejdsopgaver:
  • At rådgive og vejlede om it-sikkerhed
  • At fastsætte normer og standarder inden for it-sikkerhed
  • At etablere varslingsfunktion for virus- og hackerangreb
  • At koordinere det offentliges it-beredskabsplaner
  • At styrke undervisning og forskning inden for it-sikkerhed
  • At iværksætte informations-kampagner vedrørende it-sikkerhed
  • At sørge for løbende målinger af it-sikkerhedsniveauet i Danmark
Ministeren vil nu kontakte it-ordførerne fra Folketingets partier for at få deres mening om, hvilke område centret i første omgang skal prioritere.

Links