Fire dømt for netbank-hacking

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/11/2009

Fire mænd er i Storbritannien dømt for at bruge en trojansk hest til at stjæle penge fra netbankkonti. Pengene endte i Østeuropa.

De dømte brugte et program ved navn PSP2-BBB, som blev installeret på ofrenes pc'er. Det overvågede al kommunikation mellem offerets browser og netbanksystemer. Dermed kunne bagmændene overføre penge til andre konti.

Dommene blev på mellem 21 måneders og fire et halvt års fængsel. De dømte stammer fra Usbekistan, Angola og Portugal. En femte anklaget, der stammer fra Venezuela, er fortsat på fri fod, skriver IDG News Service.

I alt slap forbryderne af med godt 600.000 pund (5 millioner kroner), skriver Press Association. Godt 140.000 pund blev dog skaffet tilbage, da banken opdagede affæren.

Links