To briter anholdt for at hacke netbank

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/11/2009

To personer er i Storbritannien blevet anholdt for at bruge den trojanske hest Zeus til at begå svindel mod banker.

De anholdte, en mand og en kvinde fra Manchester, er mistænkt for at have overtrådt lovgivningen om hacking og bedrageri. Det skulle være sket ved hjælp af den velkendte trojanske hest Zeus, også kendt som ZBot. Der er ikke oplyst nærmere detaljer om forbrydelserne.

Ifølge Londons Metropolitan Police Central e-Crime Unit (PCeU) er det de første anholdelser i Europa af personer, der har brugt Zeus som værktøj.

De to blev anholdt den 3. november. De er nu løsladt mod kaution.

Links