Adobe lukker syv huller i Flash

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/12/2009

Adobe har udsendt nye versioner af Flash Player og AIR, der lukker syv sikkerhedshuller. De alvorligste lader udefrakommende angribere afvikle programkode.

Flash Player bruges til at vise animationer og video på websider. Den er installeret på millioner af pc'er.

De rettede versioner er Flash Player 10.0.42.34 og Adobe AIR 1.5.3.

En af fejlene ligger i behandlingen af JPEG-data. Seks af de syv sårbarheder kan føre til afvikling af programkode.

Adobe oplyser i øvrigt, at en rettelse til en nyopdaget sårbarhed i Illustrator skulle være klar den 8. januar.

Links