Kina sender 11 virusbagmænd i fængsel

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/12/2009

I Kina er 11 personer idømt fængselsstraffe og bøder for at have skrevet og udbredt trojanske heste og virus. De brugte dem til at stjæle adgangskoder til onlinespil.

Personerne stjal information om over fem millioner spilkonti. De var med i en ring, der i alt er mistænkt for at have skaffet sig 30 millioner yuan (22 mio. kr.). Flere anholdelser ventes i sagen, skriver Kinas nyhedsbureau Xinhua ifølge IDG News Service.

De 11 blev idømt op til tre års fængsel. De skal i alt betale 830.000 yuan i erstatning (630.000 kr.).

Links