USB-nøgler med kryptering er sårbare

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/1/2010

Krypterede USB-nøgler fra Kingston har en sårbarhed, der giver uvedkommende adgang til informationen på dem.

Producenten oplyser, at det gælder de følgende Kingston Secure USB-nøgler: DataTraveler BlackBox (DTBB), DataTraveler Secure – Privacy Edition (DTSP) og DataTraveler Elite – Privacy Edition (DTEP). De to sidstnævnte sælges ikke længere.

Ifølge Kingston kan en angriber med den rette viden og værktøj og fysisk adgang til USB-nøglen læse data, der burde være beskyttet af kryptering.

Hvis man har et af produkterne, kan man få det opdateret ved at henvende sig til Kingstons supportfunktion.

Links