Falsk Facebook-protest spreder virus

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/1/2010

En side på Facebook, der angiver at protestere mod planer om at tage penge for tjenesten, leder til skadelige programmer.

Facebook-gruppen blev aktiv i slutningen af december. Den er øjensynlig fjernet nu. Men rygterne cirkulerer fortsat.

Siden fortalte, at Facebook med virkning fra den 30. juni 2010 vil opkræve betaling for brug af tjenesten. Det passer ikke, de grundlæggende Facebook-tjenester vil forblive gratis. Det har Facebook tidligere oplyst.

Men hvis nogen lod sig lokke til at gå ind på siden og melde sig ind i protestgruppen, risikerede de problemer. Siden indeholdt nemlig links til sider, de spreder skadelige programmer ved at udnytte sårbarheder i browseren.

Blogger Ben Pieratt skriver i et indlæg, at gruppen den 28. december havde 133.000 medlemmer.

Links