Mindre spam fra Kina

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 19/1/2010

Mængden af spam-mails, der henviser til web-steder i Kina, er faldende. Det kan skyldes strammere regler for domæneregistrering.

Spam med links til websteder under .cn-domænet (Kina) udgjorde sidste år mellem 30 og 50 procent af al spam. Men siden midten af december er andelen faldet til omkring 20 procent.

Det skriver Samir Patil fra Symantec i et blogindlæg. Han mener, at årsagen kan være, at China Internet Network Information Center (CNNIC), der styrer tildelingen af domænenavne, strammede op på reglerne den 11. december.

Domæner i Kina bliver især brugt af Canadian Pharmacy-bagmændene, der markedsfører ulovlig medicin.

Links