Klez fører fortsat i viruskapløbet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/9/2002

Også i august var Klez den mest udbredte orm. Men dens konkurrenter haler ind på den.

Antivirusfirmaerne er stort set enige om at placere Klez på førstepladsen, men de vurderer dens udbredelse meget forskelligt: Hos Trend Micro udgør den halvdelen af viruserne på topti, mens Sophos kun giver den 17 procents markedsandel. Messagelabs, der kun følger orme, ikke virus, giver Klez 68 procents andel. Nummer to er Yaha, der ramte 23 procent af de e-mails, Messagelabs filtrerede i august.

Klez spreder sig ved at sende sig selv fra en inficeret pc til andre brugere, hvis adresser den finder på pc'en. Den er svær at spore, da den forfalsker sin afsenderadresse. Så modtageren kan ikke vide, hvem der har sendt virusen.

Yaha spreder sig også via e-post. Mailen angiver at indeholde et vedlagt skærmskånerprogram, som i virkeligheden er virusen.

Links