Alliance vil støtte robust software

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/2/2010

En gruppe sikkerhedsfolk vil fremme udviklingen af robust og sikker software, der kan modstå hackerangreb og andre udfordringer.

Bag initiativet Rugged Software står en række folk fra it-sikkerhedsbranchen. Den første udmelding fra gruppen er et manifest for, hvad de forstår ved robust ("rugged") software.

Manifestet for robust software begynder således:

"Jeg er robust – og mere vigtigt: Min kode er robust. Jeg erkender, at software er blevet et fundament for den moderne verden.

Jeg erkender det enorme ansvar, der følger med denne rolle som fundament. Jeg erkender, at min programkode kan blive brugt på måder, jeg ikke kan forudse, på måder den ikke er designet til, og længere end det var meningen.

Jeg erkender, at min kode vil blive angrebet af talentfulde og vedholdende modstandere, som turer vores fysiske, økonomiske og nationale sikkerhed."

Joshua Corman, der er blandt stifterne, siger til DarkReading, at formålet er at få fat i folk uden for it-sikkerhedskredse. Initiativet skal ikke skabe nye rammeværk for sikker softwareudvikling, men bygge på dem, der allerede findes.

Links