Skadelig software bag XP-problem

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/2/2010

Problemet med en af Microsofts sikkerhedsopdateringer ser ud til at optræde på pc'er, der er inficeret med et rootkit.

Sikkerhedsreporter Brian Krebs skriver, at en systemadministrator har fundet et rootkit på pc'er fra tre forskellige kunder. De havde alle problemer med at starte pc'en, efter at den havde installeret de seneste sikkerhedsrettelser fra Microsoft.

Det pågældende rootkit havde inficeret systemfilen Atapi.sys.

Jerry Bryant fra Microsoft skriver i et blogindlæg, at skadelige programmer kan være årsag til problemerne. Men firmaet har ikke udelukket, at der kan være andre årsager, og de undersøger fortsat problemet.

Links