Adobe lukker to huller i Reader

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/2/2010

Adobe har udsendt sikkerhedsrettelser til Reader og Acrobat, der lukker to alvorlige sikkerhedshuller.

Det ene sikkerhedshul er det samme, som Adobe lukkede i Flash Player i sidste uge. Det gør det muligt for en angriber at køre et program, der går uden for den "domænesandkasse," der begrænser, hvad programmet kan gøre.

Den anden sårbarhed kan få programmet til at gå ned. Det er muligt, at den også kan lade en angriber få fuld kontrol med systemet.

Fejlene er rettet i version 9.3.1 eller 8.2.1. Programmerne kan opdateres med den indbyggede funktion hertil.

Links