Blåt stempel til sikre websteder

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/2/2010

VeriSign tilbyder et blåt stempel, der garanterer, at et websted ikke spreder skadelige programmer.

Mærket, VeriSign Trust Seal, er et supplement til firmaets Secured-mærke. Men i modsætning til Secured indeholder Trust-stemplet ikke et SSL-certifikat til kryptering og autentifikation.

Trust-mærket er rettet mod websteder, der ikke har brug for SSL-kryptering, men som gerne vil kunne skilte med, at de er sikre at besøge.

VeriSign scanner dagligt de websteder, der køber mærket, for skadelige programmer. Scanningen bruger dels firmaets egen iDefense-teknologi, dels teknologi fra et andet firma, hvis navn ikke er offentliggjort, skriver InternetNews.

Links