Storm-ormen er tilbage

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/4/2010

Et program der minder meget om det, som blev brugt til at opbygge det oprindelige Storm-botnet, spredes på nettet.

Programmet opfører sig næsten som det gamle Storm-program. Blot har det ikke muligheden for at kommunikere med en peer-to-peer-protokol, sådan som forgængeren havde.

Storm-botnettet blev på et tidspunkt anslået til at være verdens største. Det begyndte at forsvinde i efteråret 2008.

Sikkerhedsforsker Joe Stewart understreger over for DarkReading, at dette ikke er det gamle Storm-botnet. Han formoder, at bagmændene har solgt en del af programkoden til nogen, der vil prøve at opbygge et nyt botnet baseret på den.

Ligesom sin forgænger kan programmet danne og udsende spam-mails, der fx reklamerer for medicin.

Links