Mistænkt forfatter til rootkit arresteret

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/9/2002

En 21-årig englænder er blevet arresteret. Han mistænkes for at have skrevet rootkit-programmet T0rn, der anvendes til at hacke Linux-servere.

Arrestationen var et resultat af samarbejde mellem FBI og Scotland Yard. Den mistænkte er nu løsladt mod kaution, skriver The Register.

T0rn er et såkaldt rootkit. Det er et sæt af programmer, som en hacker installerer, så snart han er kommet ind på en server. T0rn installerer alternative udgaver af en række kendte Linux-værktøjer og skjuler hackerens aktiviteter for den systemansvarlige. Værktøjet kom frem for to år siden, og blev sidste år brugt til ormen Lion.

Links