Sun udsender Java-værktøj til identitetsstyring

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/9/2002

Udviklere, der vil afprøve Project Libertys system til identitetsstyring, kan nu gøre det med testsoftware fra Sun.

Project Liberty går ud på at udvikle specifikationer, der lader serverprogrammer udveksle viden om brugere. På den måde kan brugere overføre deres personlige data fra et web-sted til et andet uden at skulle indtaste dem igen.

Det nye værktøj, Interoperability Prototype for Liberty, er et sæt Java-kildekodefiler. De kan bruges til at bygge testapplikationer, der blandt andet kan kommunikere med den kommende Sun ONE Identity Server 6.0, der er i betatest nu. Sun anbefaler ikke, at man bruger værktøjet til at udvikle applikationer, der skal sættes i produktion.

Links