Adobe lukker huller på tirsdag

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/10/2010

På tirsdag lukker Adobe mindst to sikkerhedshuller i Reader og Acrobat.

Den ene sårbarhed advarede Adobe første gang om den 8. september. Den anden ligger i Flash. Den er tidligere blevet rettet i Flash Player, men altså endnu ikke i Reader og Acrobat.

De to sårbarheder har fået firmaets alvorligste risikovurdering.

Det er muligt, at Adobe også retter andre fejl med sikkerhedsrettelsen på tirsdag.

Der kommer rettelser til Adobe Reader 9.3.4 til Windows, Macintosh og UNIX, Adobe Acrobat 9.3.4 til Windows og Macintosh, Adobe Reader 8.2.4 og Acrobat 8.2.4 til Windows og Macintosh.

Udsendelsen afløser den planlagte kvartalsvise udsendelse den 12. oktober.

Anbefaling
Test og installer opdateringerne, når de udsendes tirsdag aften.

Links