Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/3/2011
Google har lukket 25 sikkerhedshuller i browseren Chrome og udstyret den med nye sikkerhedsfunktioner. En af dem afvikler Flash-animationer i en separat sandkasse.Rettelserne findes i Chrome 10.0.648.127. Flere af dem har fået firmaets højeste risikovurdering.
Blandt de nye sikkerhedsfunktioner er, at Flash nu afvikles i en sandkasse. Det betyder, at det bliver sværere at udnytte sårbarheder i Flash til at afvikle programkode.
En anden nyhed er, at Chrome nu advarer, når en plug-in er forældet. Brugeren bliver vejledt i, hvordan man kan opdatere den. Der er også kommet nye muligheder for at styre, hvilke plug-ins man ønsker at blokere for.
Anbefaling
Brugere af Chrome bør opdatere til den nye version.