Virus rammer tre ud af fire danske virksomheder

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/10/2002

Virus, telekommunikationsproblemer og backup er de tre hyppigste sikkerhedsproblemer i danske virksomheder. De ramte flertallet af deltagerne i undersøgelsen "Datasikkerheden i Danmark år 2001".

Næsten tre fjerdedele af de 359 organisationer, der deltog i undersøgelsen, var blevet ramt af virus i 2001. Det var en stigning i forhold til året før, hvor det kun var lidt over halvdelen. Til gengæld var andelen af sikkerhedsproblemer, der skyldtes problemer med telekommunikationen, faldende fra 64 til 58 procent.

Sikkerhedskopiering er et stigende problem. I år 2000 meldte 38 procent om problemer med backup, men dette tal steg til 53 procent i 2001.

"Uautoriseret adgang" kommer langt nede på listen, idet under 20 procent af deltagerne havde oplevet den form for problemer.

Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2000. Den skal også foretages for 2002. Fremover står Videnskabsministeriet for undersøgelsen, efter at IT-Sikkerhedsrådet blev nedlagt i foråret.










































































































HændelseProcent
Virusangreb73,54
Telekommunikationsproblemer57,94
Backup53,20
Internetproblemer39,55
Indbrud38,44
E-mail37,33
Strømproblemer36,21
Softwarefejl33,15
HW-afbrud30,08
Tyveri22,84
Hændelige fejl og skader på IT-udstyr22,56
Uautoriseret adgang19,22
Vandskade15,60
Andre forsyningsproblemer15,32
IT-medarbejderafgang6,41
Denial of service5,85
Brand5,85
Andre områder5,01
Industrispionage3,06
IT-misbrug1,95
Sabotage1,39
Trusler mod data eller software0,84
Ophavsret mm0,56
Arbejdsnedlæggelser og strejke0,56
Kilde: Videnskabsministeriet

Links