Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/3/2011
Angribere har lagt skadelig kode ind på over 48.000 websider via et automatiseret angreb.Angrebet udnytter SQL-indsætning til automatisk at indsætte kode i websider. Koden henviser til et link, hvor der kører et program. Det viderestiller brugeren til et websted, der sælger falske sikkerhedsprogrammer.
Det oplyser sikkerhedsfirmaet Websense.
En Google-søgning viser, at over 48.000 websteder er inficeret med angrebskoden.
Angrebet virker ikke for øjeblikket, da linket til viderestilling ikke er aktivt.