Orm udskriver i massevis

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/10/2002

Bugbear-ormen udskriver side efter side af nonsens på nogle af de netværk, den inficerer.

Ormen Bugbear, der for øjeblikket spredes lige så hurtigt som den hidtil mest udbredte orm, Klez, har en ubehagelig bivirkning: På nogle netværk udskriver den sin egen binære kode på tilsluttede printere. Det ses som store mængder papir med nogle få linier nonsens på hver side. DK-CERT har modtaget anmeldelse fra en dansk organisation, der har oplevet det.

Derudover installerer ormen en bagdør, som en angriber kan bruge til at fjernstyre pc'en fra.

Ormen spreder sig via e-post. Når den først er kommet ind på en computer, prøver den at inficere andre computere på samme netværk. Det medfører et stigende antal forsøg på at kontakte port 137, som anvendes til fildeling i Windows-netværk.

Links