Antivirusfirma betaler dusør for virus

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/10/2002

Hvis Trend Micro ikke kan standse en virus to timer efter, en kunde har opdaget den, får kunden kontant betaling. Tilbuddet gælder dog kun kunder, der tegner en ny type servicekontrakt.

Aftalen, som firmaet kalder Virus Response Service Level Agreement, gælder for kunder, der tegner en særlig supportkontrakt. Den siger, at kunder kan indsende en virus, når de finder den. Så skal Trend Micro inden for to timer have udviklet en definitionsfil til firmaets antivirussoftware, så det kan fange virusen. Overholder det ikke tidsfristen, kan det koste op til 3.000 dollars (knap 23.000 kroner).

Links