Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/8/2011
Apple har udsendt QuickTime 7.7, der lukker syv sikkerhedshuller i multimediaprogrammet.Tre af sårbarhederne findes kun i Windows-versionen af QuickTime.
Nogle sårbarheder findes i ældre Mac OS X-versioner, men ikke i den nyeste.
Flere af sårbarhederne giver angribere mulighed for at afvikle programkode på den sårbare computer.
Anbefaling
Installer den nyeste version af QuickTime for at beskytte mod sårbarhederne.