Dialogbokse indeholder spam

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 16/10/2002

En ny type spam udsendes som dialogbokse til Windows-computere.

Indholdet er typisk spam, det vil sige uønskede digitale reklamer. Men leveringsmetoden er ny: Beskeden fra annoncøren dukker op ud af det blå som en dialogboks i Windows. DK-CERT har modtaget anmeldelse fra en dansk bruger, der har oplevet fænomenet.

Ifølge nyhedstjenesten Wired stammer spam-beskederne sandsynligvis fra programmet Direct Advertiser fra firmaet af samme navn. Programmet udnytter den såkaldte "Messenger service" i Windows til at udsende beskeder med. Denne tjeneste anvender normalt Netbios-portene til at kommunikere (port 137, 138 og 139).

I diskussioner på nettet har flere bemærket, at beskederne øjensynlig kan slippe igennem, selvom man spærrer for disse porte i firewallen. Nogle mener, at det kan hjælpe at spærre for port 135.

Spam-besked

Eksempel på spam udsendt som dialogboks.

Links