Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/10/2011
Apple har udsendt sikkerhedsrettelser og nye versioner, der fjerner sårbarheder i styresystemet til iPhone og iPad, Mac OS X, Safari og Apple TV.IOS 5 er den nye version af styresystemet til iPhone og beslægtede apparater. Den lukker næsten 100 sikkerhedshuller, hvoraf flere er alvorlige.
Mac OS X Lion er opdateret til version 10.7.2. Brugere af version 10.6.8, der ikke ønsker at opgradere til 10.7, kan i stedet installere sikkerhedsopdatering 2011-006. Begge opdateringer fjerner en lang række sårbarheder.
Nogle brugere har meldt om problemer med sikkerhedsopdateringen.
Der er også kommet en rettet version af browseren Safari, der nu er version 5.1.1. Både Mac- og Windows-versionen er opdateret. Den luker 43 sikkerhedshuller.
Endelig er der også sikkerhedsrettelser til Apple TV, Pages for iOS og Numbers for iOS.
Anbefaling
Brugere af produkterne bør opdatere dem hurtigst muligt.