Trojansk hest angriber Mac

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/11/2011

En trojansk hest har spredt sig til Macintosh-computere via fildeling. Den udspionerer brugeren og gør maskinen langsom.

Den trojanske hest, som sikkerhedsfirmaet Sophos kalder Miner-D eller DevilRobber, var pakket sammen med det legitime program GraphicConverter 7.4. Den inficerede udgave af programmet blev spredt på fildelingsnetværk, som anvender torrent-teknologi.

Hvis man henter og installerer programmet, bliver computeren langsom. Det skyldes, at DevilRobber prøver at danne såkaldte Bitcoin-penge ved at udnytte maskinens regnekraft.

Desuden prøver den at stjæle brugernavne og passwords.

DevilRobber er den seneste i en række af trojanske heste til Mac OS X. 25. oktober rapporterede flere firmaer, at en bagdør kendt fra Linux er blevet flyttet til Mac-platformen. Før det kom der en ny version af Flashback-trojaneren, der angiver at være et installationsprogram til Adobe Flash Player.

Anbefaling
Brug et sikkerhedsprogram til Mac OS X.

Links