Virusadvarsel om Insane.dam er forkert

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/10/2002

Antivirusprogrammet McAfee melder i nogle tilfælde, at en pc er inficeret med en virus ved navn Insane.dam, skønt det ikke er tilfældet. Problemet kan løses ved at opgradere programmet.

Øjensynlig eksisterer der ikke en virus ved navn Insane.dam. Hvis antivirusprogrammet melder om det, skyldes det en fejl.

McAfee oplyser, at problemet opstår, når man anvender virusdefinitionerne i version 4229 kombineret med program-version 4.0.70 eller 4.1.40. Disse programversioner understøttes ikke længere af firmaet. McAfee anbefaler, at kunderne opgraderer til version 4.1.60. Brugere af Windows 95/98/ME skal endvidere installere et hotfix.

Links