Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/12/2011
Politiet mistænker en 14-årig dreng fra Nordsjælland for at have hacket sig ind på Paypal-konti og overført penge fra dem. Han er sigtet for at have udsendt mails med vedhæftede skadelige programmer.De pågældende mails angav at komme fra banken Nordea eller sikkerhedsfirmaet CSIS. Det vedhæftede program indeholdt en tastatursnuser, der opsnappede tastetryk. De oplysninger kunne han bruge til at overføre penge fra ofrenes Paypal-konti, skriver Version2.
Ifølge webstedet er han kun sigtet for at have udsendt mails, efter at han var fyldt 14. Overførslen af penge skete, da han var 13 og dermed under den kriminelle lavalder.
Politiet har beslaglagt hans it-udstyr. Den 14-årige blev løsladt kort efter anholdelsen.