Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/10/2002
Et internet-pornofirma udsender falske lykønskninger, der installerer et program med reklamer på brugerens pc.Lykønskningerne ankommer som e-post, der angiveligt er sendt fra egreetings@yahoo.com. Men afsenderadressen er forfalsket, fortæller Kevin Poulsen i en artikel på Securityfocus.
I mailen er der et link til web-stedet surprisecards.net, hvor man skal hente sin lykønskning. Her dukker der en advarsel op om, at man har brug for en plug-in for at se den. Hvis man klikker "Ja" til at installere denne plug-in, får man ikke en lykønskning. I stedet bliver der installeret en trojansk hest.
Dette program følger derefter med i brugerens færdsel på nettet. Ud fra bestemte nøgleord på de sider, brugeren besøger, viser det reklamer for pornosteder.
Hvis man klikker på linket, prøver systemet at installere den trojanske hest.