Facebook-trussel lokker med Valentinsdag

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/1/2012

En ny Facebook-trussel lover et browser-tema relateret til Valentinsdag. Truslen er primært rettet mod brugere af Chrome og Firefox.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Trend Micro dukker truslen op i form af en besked på brugerens væg i Facebook. Den lokker med et tema: "Install Facebook Valentines Theme1"

Hvis man klikker på linket, føres man til en webside, der forsøger at installere en udvidelse til browseren. Hvis man siger ja til det, installeres et program, som viser annoncer. Herefter installeres endnu en udvidelse, der overvåger brugerens aktivitet og omdirigerer til et websted med et spørgeskema.

Hvis man klikker på truslen fra Internet Explorer, føres man direkte til spørgeskemaet. Her forsøger bagmændene altså ikke at installere noget.

Anbefaling
Undlad at klikke på links, du får tilsendt uopfordret.

Links