Netbanktyve omdirigerer ofres telefoner

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/2/2012

Et program til hacking af netbanker indsamler også oplysninger om brugerens telefonkonto. Formålet kan være at omdirigere kontrolopkald fra banken.

Sikkerhedsfirmaet Trusteer har opdaget funktionen i en ny variant af netbanktyven Ice IX, der er en aflægger af Zeus/Zbot. Når det skadelige program er installeret på pc'en, opsamler det information, som brugeren indtaster ved login på netbank.

Men systemet viser også en webside, hvor brugeren bliver bedt om at indtaste sit telefonnummer, teleselskab og kundenummer.

Trusteer antager, at svindlerne bruger oplysningerne til at forhindre, at banken ringer til ofrene. I stedet bliver opkaldet omdirigeret til bandens eget callcenter.

Anbefaling
Brug antivirus og andre sikkerhedsprogrammer til at beskytte mod skadelige programmer.

Links