Trendnet lukker åbne videokameraer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/2/2012

Enhver kan kigge med på videostrømmen fra en række overvågningskameraer fra Trendnet. Firmaet har netop lukket sikkerhedshullet.

En blogger beskrev sikkerhedshullet den 10. januar. Det giver mulighed for at se den video, som et Trendnet-kamera sender ud på nettet – også selvom administratoren har beskyttet det med et password.

Ifølge bloggeren SomeLuser er flere af Trendnets kameraer berørt af problemet.

Han har foretaget en søgning, der fandt frem til 350 sårbare kameraer på internettet.

Trendnet har for nylig udsendt kritiske opdateringer til firmwaren i kameraerne TV-IP121W, TV-IP252P, TV-IP410WN, TV-IP410, TV-IP121WN, TV-IP110WN og TV-IP110W. De fjerner nogle sikkerhedsproblemer, som firmaet ikke specificerer nærmere.

Anbefaling
Brugere af Trendnet-kameraer bør opdatere firmwaren for at undgå, at uvedkommende kigger med.

Links