Google lukker 20 huller i Chrome

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/2/2012

Google har udsendt version 17 af browseren Chrome. Den lukker 20 sikkerhedshuller, hvoraf flere er alvorlige.

En enkelt af sårbarhederne har fået Googles højeste risikovurdering, mens otte har fået den næsthøjeste. En af sårbarhederne affødte en dusør på 2.000 dollar til den sikkerhedsforsker, der opdagede den.

De alvorlige sikkerhedshuller kan muligvis udnyttes til at afvikle programkode.

Via Chromes opdateringsfunktion bliver den nye udgave automatisk installeret.

Anbefaling
Brugere af Chrome skal genstarte browseren for at aktivere den nye version.

Links