Tusindvis af pcAnywhere-pc'er er sårbare

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/2/2012

Mellem 150.000 og 200.000 pc'er på internettet har en sårbar udgave af fjernstyringsprogrammet pcAnywhere.

Sikkerhedsfirmaet Rapid7 har scannet nettet efter gamle versioner af Symantecs pcAnywhere. Symantec udsendte for nylig rettelser, der lukkede alvorlige sikkerhedshuller i programmet. Firmaet har direkte frarådet, at man anvender ældre versioner.

Scanningen viser, at der er mellem 150.000 og 200.000 pc'er, som melder, at de kører en ikke-rettet udgave af pcAnywhere.

Mellem 3.400 og 5.000 af computerne kører en kasseapparatløsning. Det giver mulighed for, at hackere kan få fat i kreditkortdata, siger H.D. Moore fra Rapid7 til Computerworld US.

En sikkerhedsforsker har for nylig offentliggjort et program, der kan få pcAnywhere til at gå ned.

Anbefaling
Installer opdateringerne til pcAnywhere og tjek, at det er installeret på sikker vis.

Links