Svindlere chatter med ofre

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/2/2012

Skadelige programmer til misbrug af netbanker bruger chat til at lokke oplysninger fra ofrene.

Sikkerhedsfirmaet Trusteer skriver om en ny version af programmet Shylock. Programmet infiltrerer browseren og laver om på websider, før de vises til brugeren. Seneste udvidelse er et chatmodul.

Når brugeren prøver at logge ind på sin netbank, får han eller hun besked om, at en kundemedarbejder vil kontakte vedkommende. Herefter følger en chat, som øjensynlig har til formål at få fat i endnu flere informationer om ofret, end bagmændene allerede har skaffet sig via adgangen til netbanken.

Anbefaling
Brug sikkerhedsprogrammer til at beskytte mod skadelige programmer.

Links