Huller i Firefox og Internet Explorer står åbne

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/3/2012

En sikkerhedskonkurrence har afsløret alvorlige sikkerhedshuller i browserne Firefox og Internet Explorer.

På konkurrencen Pwn2Own lykkedes det sikkerhedsforskere fra firmaet Vupen at knække sikkerheden i Internet Explorer 9. De brød ud af programmets sandkasse og afviklede programkode. Det skete via to hidtil ukendte sårbarheder.

Sårbarheden virker også på den kommende Internet Explorer 10 under Windows 8.

Microsoft planlægger at gå i gang med en rettelse, når firmaet har fået detaljer om sårbarhederne.

To andre sikkerhedsforskere demonstrerede et hul i Firefox. Det kan udnyttes til at afvikle programkode, uden at brugeren ser noget.

Mozilla har netop udsendt Firefox 11, men det ser ikke ud til, at denne sårbarhed er rettet i den.

Anbefaling
Afvent opdateringer fra udviklerne.

Links