Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/4/2012
De indbyggede annoncer i apps til smartphones kan indeholde svindelnumre. Man risikerer at binde sig til dyre SMS-tjenester.Sikkerhedsfirmaet Kaspersky beskriver et eksempel fra en annonce, der blev vist, mens brugeren spillede Draw Something på sin smartphone. Annoncen havde form som et vindue i bunden af skærmen, der indeholdt en advarsel om, at batteriets levetid var ved at være opbrugt. Der var også to opdateringer tilgængelige.
Hvis man klikkede på knappen Continue i håbet om at opdatere sit batteri, blev man skuffet. Først skulle man besvare nogle spørgsmål, og til sidst blev man bedt om at ringe til et nummer og taste 9 to gange.
Til sidst fulgte en lang tekst. Hvis man læste den, kunne man se, at man ved at følge anvisningerne bandt sig til et abonnement på en SMS-tjeneste til knap 10 dollar om måneden.
Anbefaling
Vær varsom med at følge anvisninger fra annoncer på mobiltelefonen.