Opera lukker kritisk hul

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/5/2012

Browseren Opera har lukket et kritisk sikkerhedshul, der lader angribere afvikle programkode.

Sårbarheden ligger i behandlingen af URL'er. Hvis en angriber udformer en URL på en bestemt måde, kan de medføre et problem med allokering af hukommelse. Det kan få Opera til at gå ned, og i sidste ende kan det måske også udnyttes til at afvikle programkode.

Sårbarheden har fået Operas højeste risikovurdering.

Fejlen er rettet i Opera 11.64.

Anbefaling
Opdater til nyeste version af Opera.

Links